The Wallenbergs: Where Money Meets Swedish Science.
Arikel af Richard Milne.
The Wallenbergs where money meets Swedish science
Ny fondsmodel er en fuser
Af Susanne Nørgaard
http://www.tifp.dk/wp-content/uploads/2015/06/susannes-artikel.pdf
Stiftelser som foretasagare – vad sager forskningen
SNS info – 20.Januar 2015
Professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School, har besøgt SNS for at fortælle om resultaterne fra forskningsprojektet ”Industrial Foundations as Owners”.
2015-01-20-stiftelser-som-foretagsagare-vad-sager-forskningen
Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad
Af Jakob Hvide Beim i Politiken, Sektion 1 Side 10 (ØKONOMI) 5. februar 2015
Ny omfattende forskning fra CBS udpeger fondsejede selskaber som Carlsberg som rygsøjlen i dansk erhvervsliv. De holder længere på deres direktører. Afkastet er mere stabilt. Og så kan en stor del af dem fejre 100-års fødselsdag.
Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad
Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad
Af Jakob Hvide Beim i Politiken, Sektion 1 Side 10 (ØKONOMI) 5. februar 2015
Ny omfattende forskning fra CBS udpeger fondsejede selskaber som Carlsberg som rygsøjlen i dansk erhvervsliv. De holder længere på deres direktører. Afkastet er mere stabilt. Og så kan en stor del af dem fejre 100-års fødselsdag.
Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad
Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde
Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS, Revision og Regnskabsvæsen, nr. 4, 2014, side 56 ff.
Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde
Ny lov om erhvervsdrivende fonde- hvad kræves der af den enkelte fond?
Af Erik Werlauff, Professor, dr. jur.
Erhvervsdrivende fonde – handlekrav efter ny lov i 2014
Baggrunden for fondsbeskatningen
Af Peter Loft, tidl. departementchef, adj. professor v. CBS, Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2013
Baggrunden for fondsbeskatningen
Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde
Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS, Revision og Regnskabsvæsen Online, RR.2013.08.0048
Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde
Erhvervsdrivende fonde i skattesystemet
Af professor Søren Bo Nielsen, CBS, 17. april, 2013, Seminar om Skat og Erhvervsfonde
Erhvervsdrivende fonde i skattesystemet
Fondsbeskatning: Hvordan er reglerne i dag?
Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS, 17. april, 2013, Seminar om Skat og Erhvervsfonde
Fondsbeskatning: Hvordan er reglerne i dag?
Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst
Af Anna Eriksen Fenger, 10. april, 2013, Mandag Morgen
Executive summary
De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede
virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og
styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i
de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke
ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive
en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt
for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.
Artikel: Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst
Erhvervsfondsudvalgets betænkning – hvilke initiativer kræves der
Af professor, dr. jur. Erik Werlauff, March 18, 2013, Aalborg Universitet
Artikel: Erhvervsfondsudvalgets betænkning – hvilke initiativer kræves der
Industrial Foundations in the Danish Economy
Af professor Steen Thomsen, February 19, 2013, Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School.
Abstract
Industrial Foundations (foundations that own business companies) are found around the world e.g in Northern Europe, Germany, the US and India, but nowhere do they appear to be as economically important as in Denmark. In this paper we review their share of the Danish economy. We find that foundation-owned companies account for 5-10% of the Danish economy depending on measurement. However, they constitute the bulk of Danish stock market capitalization and R&D expenditure, and they also contribute disproportionally to international business activity. Finally the industrial foundations make charitable donations of approximately 0.5% of Danish GDP, primarily to research.
Artikel: Industrial Foundations in the Danish Economy
What Do We Know (and Not Know) about Industrial Foundations?
Af professor Steen Thomsen, August 8, 2012, Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School.
Abstract
Industrial Foundations are foundations which own business companies. They are quite common in Northern Europe, but also occasionally found in other parts of the world. Several well-known companies like the Tata Group, Robert Bosch, Hershey, the Guardian, Aldi or Maersk are owned in this way. Because of their combination of non- profit and for-profit characteristics foundation-owned companies pose interesting questions to current theories of the firm. Can non-profit ownership be economically efficient? Can they derive competitive advantages from their ownership structure? How are foundation-owned companies governed? Such questions are interesting given the economic importance in Northern Europe, but they may also carry more general lessons for corporate governance. This paper surveys the sparse literature and poses questions for future research.
Artikel: What Do We Know about Industrial Foundations?
Centrale fondsretlige problemstillinger
Erhvervsjuridisk tiddsskrift 2012.221, Af professor dr. jur. Erik Werlauff, Aalborg Universitet
Artiklen analyserer nogle centrale fondsretlige problemstillinger under inddragelse af nu næsten 30 års erfaringer med fondslovene. Artiklen er i særlig grad koncentreret om de erhversdrivende fonde, men også med en del bemærkninger om de ikke-erhvervsdrivende. Artiklen rummer en række betragtninger de lege ferenda.
Artikel: Centrale fondsretlige problemstillinger
Rektor ikke enig i medie-kritik af CBS-professor
CBS Observer, 4. juni 2012, skrevet af Bjørn Hyldkrog.
Berlingskes kritik af professor Steen Thomsens ageren i forhold til sit store forskningsprojekt i erhvervsdrivende fonde, finansieret af ni store, danske erhvervsdrivende fonde, er ikke retvisende, siger CBS-rektor Per Holten-Andersen.
Artikel: Rektor ikke enig i medie-kritik af CBS-professor
Kommentar til kritiske artikler i Berlingske tidende 24. maj v. projektleder Professor Steen Thomsen, CBS.
Torsdag den 24. maj 2012.
Steen Thomsen: Berlingske bringer i dag nogle tendentiøse og fejlbehæftede artikler om forskningsprojektet ”De Danske Erhvervsdrivende Fonde”. Hvis, der er nogen af jer, der har svært ved at finde hoved eller hale på historien, kan jeg forklare følgende:
- Center for Corporate Governance har netop påbegyndt et større forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde, som vi løbende informerer om på vores hjemmeside www.tifp.dk
- Der er mere en 20 forskere knyttet til projektet plus ph.d. studerende, en post doc og 5 forskningsassistenter.
- Projektet er finansieret af CBS og 9 erhvervsdrivende fonde: Augustinus Fonden, Carlsbergfondet, COWI Fonden, Knud Højgaards Fond, Lauritzen Fonden, LEO Fondet, Lundbeck Fonden, Novo Nordisk Fonden og Rambøll Fonden.
- Projektet udføres i samarbejde med internationale forskere i verdensklasse, f.eks. professor Henry Hansmann fra Yale. Nogle indledende resultater er allerede blevet fremlagt og vel modtaget på konferencer ved Oxford University og andre førende europæiske universiteter.
- Projektet er sikret fuld forskningsfrihed, som alle fondene har underskrevet. Finansieringen er givet som donationer, og fondene har ingen indflydelse på projektets indhold, metoder eller publicering. De blander sig på ingen måde i forskningen, men vi orienterer dem halvårligt om projektets fremdrift
- Forskningen har ikke noget politisk sigte. Artiklernes påstand om det modsatte er usand. Den bygger kun på insinuationer.
- Det er derimod korrekt, at jeg er kritisk over for konsulentfirmaet Kraft og Partners såkaldte fondsanalyser.
- CBS har givet fuld aktindsigt i vores korrespondance og e-mails med fondene, i alt mere end 500 sider. Nogle få af dem har en privat og uformel karakter, der danner baggrund for diverse insinuationer og opspind.
Jeg står naturligvis gerne til rådighed med yderligere uddybing (st.int@cbs.dk).
Kritik i Berlingske Tidende 24. Maj 2012
Svar fra institutleder, professor Niels Mygind
Berlingske Tidende bringer i dag en række artikler om professor Steen Thomsen og forskningsprojektet ”De Danske Erhvervsdrivende Fonde”. Overskrifterne: ”Fondsekspert i klemme” og ”Fri forskning på bestilling” antyder, at der er tale om bestillingsarbejde og ikke fri forskning. Men som det også fremgår af artiklerne, er der sikret fuld forskningsfrihed, ingen bindinger på metodevalg og forskerne har alle rettigheder til at offentliggøre forskningsresultaterne. Steen Thomsen udfører højt kvalificeret, uafhængig forskning. Forskningsresultaterne vil være tilgængelige for alle og til åben for diskussion blandt såvel fagfæller som andre interesserede.
Der er tale om fri anvendelsesorienteret forskning, og det er positivt, at private fonde og virksomheder støtter vores forskning. De vil oftest yde penge til forskning, som kan give øget viden om forhold, der er relevante for deres egen virksomhed. Samtidig er det i samfundets interesse, at vi forøger vores viden som her om erhvervsdrivende fonde.
Vi har betinget os, at det støttede forskningsprojekt har fuld forskningsfrihed, og vi sørger for at resultaterne bliver tjekket gennem publicering i akademiske fagtidsskrifter med forudgående grundig vurdering af anonyme fagfæller. Steen Thomsen er en af de førende internationalt anerkendte forskere på området. Han har en lang række publikationer i højt rangerede tidsskrifter med en høj standard for resultaternes holdbarhed.
Jeg har fuld tillid til, at Steen Thomsen også med denne støtte fortsat vil udføre højt kvalificeret og uafhængig forskning.
Eventuelle uddybende spørgsmål kan rettes til Steen Thomsen på st.int@cbs.dk.
Institutleder
Niels Mygind
Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse
Copenhagen Business School
Fondseje baner vejen for flagskibe
Morgenavisen Jyllands-Posten, Fredag den 23. marts 2012.
Søren Kragballe & Lone Andersen: Ejerskab: Det ville have kostet danske milliardkoncerner dyrt, hvis ikke de havde haft roen til at tage langsigtede investeringer, siger bl.a. Novo Nordisk, Velux og A. P. Møller-Mærsk. Ikke mindst geografiske satsninger i Kina og USA havde været helt anerledes nedtonede.
Artikel: Fondseje baner vejen for flagskibeUddelinger og omkostninger i danske fonde
Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School, 14. marts 2012.
Clara Rao & Steen Thomsen: Vi redegør for en undersøgelse af uddelinger og omkostninger i danske fonde fra 2006-2010 og en spørgeskemavurdering af uddelingerne frem til 2012. Der er sket en markant forøgelse af fondenes uddelinger siden 2009, og de erhvervsdrivende fonde deler nu omkring 6 mia. kr. ud årligt. Halvdelen af donationerne går til forskning og tegner sig for 5% af den samlede danske forskningsindsats. Omkostningerne er også steget, men omkostningerne per uddelt krone er faldet. Særligt filantropiske fonde4 har nogle udfordringer med hensyn til åbenhed.
Artikel: Uddelinger og omkostninger i danske fonde Ny viden om erhvervsdrivende fondeBerlingske, 12. Februar 2012, 22:30
Steen Thomsen: Udbredt fondsejerskab er noget unikt for Danmark, men byder i disse tider på spændende perspektiver,der rækker ud over grænserne. Det er dog centralt, at den tørre jura kombineres med økonomiske undersøgelser, hvis aktuelle overvejelser om lovgivning på området skal føres ud i erhvervslivet.
Artikel: Ny viden om erhvervsdrivende fonde Governance of Industrial FoundationsProfessor Hansmann and Professor Thomsen presented a paper on foundation governance at the conference on corporate governance after the financial crisis at the University of Oxford (co-arranged with the University of Columbia), January 13-14, 2012.
Abstract
Industrial foundations are nonprofit foundations that own business companies. These entities are not uncommon in Northern Europe and many successful international companies are owned in thus way. Because of their good performance and unusual combination of nonprofit and for-profit entities, they present interesting challenges to theories of the firm. In this paper, we present the first study of the manner in which the foundations govern the companies that they own. We work with a rich data set comprising 121 foundation-owned Danish companies over the period 2003-2008,
We focus in particular on a composite structural factor that we term “managerial distance.” We interpret this as a measure of the clarity and objectivity with which a foundation-owned company’s top managers are induced to focus on the company’s profitability. More particularly, managerial distance seems best interpreted as a factor, or aggregate of component factors, that put the foundation board in the position of “virtual owners,” in the sense that the information and decisions facing the managers are framed for them in roughly the way they would be framed for profit-seeking outside owners of the company. Our empirical analysis shows a positive, significant, and robust association between managerial distance and company economic performance. The findings appear to illuminate not just foundation governance, but corporate governance more generally.
Paper: Virtual Ownership and Managerial Distance: The Governance of Industrial Foundations
Trust Ownership of the Tata GroupCopenhagen Business School, 22 December, 2011.
Abstract
The Indian Tata Group is one of the largest and most admired business groups in the world. It has 28 listed subsidiaries and more than 80 operating businesses. It has shown strong financial performance and social responsibility for decades. Interestingly, it has a unique ownership structure: the main holding company Tata Sons Limited is majority-owned by charitable trusts. We examine the governance of this remarkable entity. The Trusts own 66% of Tata Sons, the main holding company of the Group, while members of the founding Tata family are very small minority shareholders. The governance structure is characterized by managerial distance between trusts and Group companies. The Trusts are almost exclusively concerned with philanthropy, and according to the Articles of Association of Tata Sons Limited, their governance role is limited to nominating two members to the Selection Committee which recommends the Chairman of the company’s Board of Directors. Group companies are independently managed, but there are significant cross shareholdings and a member of the founding family, Mr Ratan Tata, chairs the Trusts, holding companies and major subsidiaries. Mr. Cyrus P Mistry, Managing Director of the Shapoorji Pallonji Group, a minority shareholder in Tata Sons, is to succeed Mr. Ratan Tata as chairman of Tata Sons in 2012. Trustees in the major Trusts are paid nominal fees of as little as $10 and $20 a year.
Paper: Trust Ownership of the Tata GroupA model for healthier profits
Financial Times, 5 December, 2011 10:56 pm
Artikel: A model for healthier profits
Danish