<\/p>\n
I det f\u00f8lgende skitseres et forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde ved Center for Corporate Governance, CBS.\u00a0 Vi ved, at erhvervsdrivende fonde spiller en central rolle i dansk \u00f8konomi, men derudover ved vi forholdsvis lidt om dem.\u00a0 Det er uheldigt fordi lovgivning, myndighedsud\u00f8velse, \u00f8konomisk politik og forskning kan komme til at hvile p\u00e5 et forkert grundlag. Vores forskningsprojekt vil over en 4-\u00e5rig periode fors\u00f8ge at kaste nyt lys over de erhvervsdrivende fonde.<\/p>\n
<\/p>\n
Centrale forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l<\/strong><\/p>\n Projektet opstiller 10 centrale forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n 1. Erhvervsdrivende fonde spiller en s\u00e6rlig vigtig rolle i dansk erhvervsliv, men vi mangler et mere pr\u00e6cist billede af deres demografi. Baseret p\u00e5 oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelse regner vi med, at der er ca. 1200 erhvervsdrivende fonde i Danmark, men hvor mange af dem kan siges at have v\u00e6sentlig erhvervsaktivitet til forskel fra offentlig eller halvoffentlig virksomhed? Der er ikke systematiske brancheeffekter blandt de store fonde, men er der brancheeffekter for populationen som helhed? Vi savner ogs\u00e5 oplysning om, hvordan fondsejerskabet har udviklet sig over tid? Er fondsejerskabet som nogle m\u00e5ske vil mene en historisk betinget konstruktion som gradvis vil blive mindre betydningsfuld over tid?<\/p>\n 2. \u00a0Vi savner ogs\u00e5 konkret viden om fondenes historiske udgangspunkt, hvordan og hvorfor de blev til, og hvordan de har opn\u00e5et den s\u00e6rlige position, de i dag har i det danske samfund?\u00a0 Hvordan har samspillet med det politiske system v\u00e6ret?\u00a0 Hvad er de politiske og historiske \u00e5rsager til den lovgivning vi har i dag?<\/p>\n 3.\u00a0 Fondslovgivningen er naturligvis en af de v\u00e6sentligste rammebetingelser for de erhvervsdrivende fonde.\u00a0 I mange lande er det ikke tilladt, at fonde har erhvervsvirksomhed (Kronke, 1988).\u00a0 Hertil kommer, at fondslovgivningen regulerer fondenes ledelse m.v. p\u00e5 forskellig m\u00e5de. Det er s\u00e5ledes hensigtsm\u00e6ssigt at studere den danske fondslovgivning n\u00e6rmere, sammenligne den med tilsvarende lovgivning i udlandet og forklare, hvordan den har udviklet sig over tid. En s\u00e5dan viden vil v\u00e6re et n\u00f8dvendigt grundlag for eventuelle fremtidige overvejelser og \u00e6ndringer i den danske fondslovgivning.<\/p>\n 4. \u00a0\u00a0Beskatning er et s\u00e6rligt v\u00e6sentligt sp\u00f8rgsm\u00e5l fordi den har afg\u00f8rende betydning for fondenes eksistens og adf\u00e6rd. Eksempelvis forhindrer amerikansk skattelovgivning i praksis, at fonde har bestemmende indflydelse i erhvervsvirksomheder, og tvinger fondene til at uddele 5% af formuen om \u00e5ret. Emnet er ogs\u00e5 v\u00e6sentligt, fordi danske medier tit misforst\u00e5r emnet (og bl.a. ofte h\u00e6vder at fondene ikke betaler skat).\u00a0 Vi savner ligeledes grundlag for at kunne vurdere, om de danske skatteregler er hensigtsm\u00e6ssige.<\/p>\n 5. De fondsejede virksomheders relativt gode performance er kerneresultat i den eksisterende forskning, fordi det indikerer, at fondsejerskabet er en \u00f8konomisk effektiv konstruktion og ikke en anakronisme.\u00a0 Performancestudierne er dog foretaget p\u00e5 et relativt begr\u00e6nset datamateriale og fortjener yderligere dokumentation, fordi det er s\u00e5 principielt vigtigt. Hertil kommer, at \u00f8konomisk performance kan m\u00e5les p\u00e5 mange m\u00e5der \u2013 inkl. eksempelvis produktivitet og produktivitets-udvikling, strukturforandringer og innovation \u2013 og at forskningen derfor med fordel kan uddybes yderligere. Et andet interessant sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om der kan siges mere om, p\u00e5 hvilke omr\u00e5der de fondsejede virksomheder har deres komparative styrker og svagheder.<\/p>\n 6. \u00a0Vi savner systematisk viden om fondsejerskab i andre lande, herunder fondsejerskabets udbredelse og udformning, fondsejede virksomheders performance og best practice i toneangivende internationale fondsejede virksomheder som eksempelvis Bertelsmann eller Tata.<\/p>\n 7.\u00a0 Det st\u00e5r klart, at fondsejerskabet qua fondens form\u00e5l kan have betydning for b\u00e5de fondenes og fondsejede virksomheders finansielle planl\u00e6gning, herunder overvejelser med hensyn til dividende, likviditet, uddelinger og kapitalstruktur (eks. g\u00e6ld\/egenkapital og g\u00e6ldens l\u00f8betid). Men der er p.t. ingen systematisk viden om dette. En forskningsindsats kan s\u00e5ledes v\u00e6re v\u00e6rdifuld for fondsejede virksomheder og for overvejelser om regulering af fondenes kapitalforhold.<\/p>\n 8. Selskabsledelse i fondsejede virksomheder er andet underbelyst emne. Det st\u00e5r klart, at der p\u00e5hviler bestyrelsen et s\u00e6rligt ansvar med hensyn til selskabsledelse, men det er lige s\u00e5 klart, at anbefalinger fra b\u00f8rsnoterede selskaber ikke mekanisk kan overf\u00f8res til fondene eller de fondsejede virksomheder. Der forest\u00e5r derfor et forskningsarbejde, hvis selskabsledelse i fondene skal hvile p\u00e5 et tilfredsstillende videngrundlag.<\/p>\n 9. Fondenes fundatser \u00f8ver afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 deres struktur og adf\u00e6rd, men vi ved s\u00e5 godt som intet systematisk herom.\u00a0 Vedt\u00e6gts\u00e6ndringer er et andet centralt punkt, som heller ikke har v\u00e6ret udforsket. Vi ved eksempelvis ikke, om vedt\u00e6gtsbindinger kan siges at v\u00e6re en ulempe for fondenes virksomhed (og i givet fald hvorn\u00e5r og hvordan). Vi savner ogs\u00e5 grundlag for at vurdere myndighedernes praksis med hensyn til vedt\u00e6gts\u00e6ndringer.<\/p>\n 10.\u00a0 Uddelingerne er naturligvis et andet centralt punkt. Der er en ret stor international litteratur om fonde og filantropisk virksomhed, men vi ved meget lidt om danske fondes uddelinger (eksempelvis hvor meget deler ud og til hvad?).\u00a0 Hvad ang\u00e5r samspillet mellem erhverv og velg\u00f8rende virksomhed er der ingen systematiske studier. Er det eksempelvis hensigtsm\u00e6ssigt eller uhensigtsm\u00e6ssigt, at der er sammenh\u00e6ng mellem erhvervs- og uddelingsvirksomhed? Hvordan kan de to hensyn forenes? Kan man sige noget generelt om, hvilke hensyn der b\u00f8r have prioritet?<\/p>\n Der er naturligvis flere andre vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som fortjener behandling, men af ovenst\u00e5ende skulle det v\u00e6re klart, at vi ved meget lidt, og at der mange v\u00e6sentlige temaer at udforske, som har relevans b\u00e5de for fondenes praksis og for politiske diskussioner.\u00a0 I projektet oms\u00e6ttes de 10 emner til forskningstemaer, som kan belyses empirisk.<\/p>\n <\/p>\n FAQ<\/strong><\/p>\n Hvad er en fond? Hvor mange erhvervsdrivende fonde findes der i Danmark?<\/em> Er erhvervsdrivende fonde et dansk f\u00e6nomen?<\/em> Hvilke er nogle af de vigtigste fondsejede virksomheder?<\/em> Hvad betyder de fondsejede virksomheder for dansk \u00f8konomi?<\/em> Betaler Fondene skat?<\/strong><\/em> Hvad betyder fondenes uddelinger?<\/strong><\/em> Findes der erhvervsdrivende fonde i udlandet?<\/em> Projektet I det f\u00f8lgende skitseres et forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde ved Center for Corporate Governance, CBS.\u00a0 Vi ved, at erhvervsdrivende fonde spiller en central rolle i dansk \u00f8konomi, men derudover ved vi forholdsvis lidt om dem.\u00a0 Det er uheldigt fordi lovgivning, myndighedsud\u00f8velse, \u00f8konomisk politik og forskning kan komme til at hvile p\u00e5 et forkert grundlag.…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/184"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=184"}],"version-history":[{"count":71,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/184\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1836,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/184\/revisions\/1836"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=184"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Centrale forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h1>\n
\n
Ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n
FAQ<\/h1>\n
\n<\/strong><\/em>Fonde er juridiske personer med egen bestyrelse, vedt\u00e6gt og regnskab.\u00a0En fond defineres i Den Danske Ordbog som\u00a0 en \u201d selvejende institution der administrerer en kapital som er doneret, afsat eller opsparet til uddeling til bestemte, typisk velg\u00f8rende form\u00e5l eller til driften af en erhvervsvirksomhed<\/em>\u201d.\u00a0 Der findes dog mange andre fonde \u2013 f.eks. kapitalfonde, venturefonde, hedgefonde, pensionsfonde m.v.
\n
\nHvad er en erhvervsdrivende fond?<\/em>
\n<\/strong>I Danmark skal erhvervsdrivende fonde for at blive anerkendt som selvst\u00e6ndige juridiske personer registreres i Erhvervsstyrelsen, hvor disse oplysninger l\u00f8bende opdateres og kan ses i CVR-registeret.\u00a0En erhvervsdrivende fond er en virksomhed, der ejer hovedparten af en erhvervsvirksomhed. Virksomheden vil typisk v\u00e6re et aktieselskab, som fonden alts\u00e5 ejer hovedparten af. I sj\u00e6ldnere tilf\u00e6lde kan fonden drive erhvervsvirksomhed i eget regi. \u00a0Der er ogs\u00e5 tilf\u00e6lde hvor fonden kan have kontrol med virksomheden gennem en stor minoritetsaktiepost, og nogle vil i givet fald regne dem for erhvervsdrivende.\u00a0I nogle tilf\u00e6lde betragter fondene ikke sig selv som erhvervsdrivende, selv om de ejer hovedparten af en erhvervsvirksomhed.<\/p>\n
\n<\/strong>If\u00f8lge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ca. 1200,\u00a0 men de fleste af dem er sm\u00e5. Der er m\u00e5ske 100 med \u00f8konomisk betydningsfuld virksomhed.<\/p>\n
\n<\/strong>Ja, der findes klart flere erhvervsdrivende fonde i Danmark end i andre lande.<\/p>\n
\n<\/strong>A. P. M\u00f8ller-M\u00e6rsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos, Danfoss, William Demant Holding (Oticon), J. Lauritzen, H. Lundbeck, Villum Kan Rasmussen\u00a0 (Velux), Ramb\u00f8ll, COWI, Skandinavisk Holding, Falck \u00a0m. fl. \u2013 er ejet af\u00a0 fonde.<\/p>\n
\n<\/strong>De fondsejede virksomheder oms\u00e6tter for mere end 600 milliarder kroner og har mere end 300.000 ansatte. Det er 20% af oms\u00e6tningen i dansk erhvervsliv og 22% af besk\u00e6ftigelsen, hvoraf en stor del dog findes i udlandet. De fondsejede virksomheder tegner sig for langt st\u00f8rstedelen af den private danske forskningsindsats Sammenligner man med de b\u00f8rsnoterede selskaber i Danmark og de andre nordiske lande har de ogs\u00e5 en\u00a0h\u00f8j rentabilitet \u2013\u00a0 et afkast\u00a0 p\u00e5 7.6% af egenkapitalen mod 5.7% for de b\u00f8rsnoterede selskaber i perioden 2003-2008.<\/p>\n
\nJa, fondene betaler 25% af deres skattepligtige indkomst i skat. De har (ligesom private) fradrag for deres udgifter til velg\u00f8rende form\u00e5l, konsolidering og hens\u00e6ttelser. For ikke at straffe fonde der ejer selskaber (i forhold til fonde der driver virksomhed i eget regi)\u00a0 er der en vis grad af sambeskatning. Datterselskaber kan f\u00e5 fradrag for fondenes uddelinger.<\/p>\n
\nFondene finansierer gennem donationer en v\u00e6sentlig del af s\u00e6rligt l\u00e6gemiddelforskningen og st\u00f8tter derudover til kunst, kultur, uddannelse,\u00a0 bygninger og sociale projekter, prim\u00e6rt i Danmark.<\/p>\n
\n<\/strong>Ja, det g\u00f8r der \u2013 de udenlandske erhvervsdrivende fonde ejer nogle store og betydningsfulde virksomheder eksempelvis Robert Bosch, Bertelsmann, Trelleborg, Kavli, Norske Veritas, \u00a0m. fl.\u00a0 Foruden i Danmark findes de s\u00e6rligt i Tyskland,\u00a0 Holland, Sverige og Norge, men en af verdens st\u00f8rste virksomheder \u2013 den indiske Tata\u00a0 Group \u2013 er ogs\u00e5 fondsejet.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"