<\/p>\n
Arikel af Richard Milne.<\/p>\n
The Wallenbergs where money meets Swedish science<\/a><\/p>\n Af\u00a0Susanne N\u00f8rgaard<\/p>\n http:\/\/www.tifp.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/susannes-artikel.pdf<\/a><\/p>\n SNS info – 20.Januar 2015<\/p>\n Professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School, har bes\u00f8gt\u00a0 SNS for at fort\u00e6lle om resultaterne fra forskningsprojektet \u201dIndustrial Foundations as Owners\u201d.<\/p>\n 2015-01-20-stiftelser-som-foretagsagare-vad-sager-forskningen<\/a><\/p>\n Af Jakob Hvide Beim i Politiken, \u00a0Sektion 1 Side 10 (\u00d8KONOMI) 5. februar 2015<\/p>\n Ny omfattende forskning fra\u00a0CBS<\/em>\u00a0udpeger fondsejede selskaber som Carlsberg som rygs\u00f8jlen i dansk erhvervsliv. De holder l\u00e6ngere p\u00e5 deres direkt\u00f8rer. Afkastet er mere stabilt. Og s\u00e5 kan en stor del af dem fejre 100-\u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/p>\n Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad<\/a><\/p>\n Af Jakob Hvide Beim i Politiken, \u00a0Sektion 1 Side 10 (\u00d8KONOMI) 5. februar 2015<\/p>\n Ny omfattende forskning fra\u00a0CBS<\/em>\u00a0udpeger fondsejede selskaber som Carlsberg som rygs\u00f8jlen i dansk erhvervsliv. De holder l\u00e6ngere p\u00e5 deres direkt\u00f8rer. Afkastet er mere stabilt. Og s\u00e5 kan en stor del af dem fejre 100-\u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/p>\n Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad<\/a><\/p>\n Af Statsautoriseret revisor Susanne N\u00f8rgaard, PwC og CBS, Revision og Regnskabsv\u00e6sen, nr. 4, 2014, side 56 ff.<\/p>\n Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde<\/a><\/p>\n Af Erik Werlauff, Professor, dr. jur.<\/p>\n Erhvervsdrivende fonde – handlekrav efter ny lov i 2014<\/a><\/p>\n Af Peter Loft, tidl. departementchef, adj. professor v. CBS, \u00a0Revision & Regnskabsv\u00e6sen nr. 12 \u00b7 2013<\/p>\n Baggrunden for fondsbeskatningen\u00a0<\/a><\/p>\n Af Statsautoriseret revisor Susanne N\u00f8rgaard, PwC og CBS, Revision og Regnskabsv\u00e6sen Online, RR.2013.08.0048<\/p>\n Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde<\/a><\/p>\n Af professor S\u00f8ren Bo Nielsen, CBS, 17. april, 2013, Seminar om Skat og Erhvervsfonde<\/p>\n Erhvervsdrivende fonde i skattesystemet<\/a><\/p>\n Af Statsautoriseret revisor Susanne N\u00f8rgaard, PwC og CBS, 17. april, 2013, Seminar om Skat og Erhvervsfonde<\/p>\n Fondsbeskatning: Hvordan er reglerne i dag? <\/a><\/p>\n Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst<\/span><\/p>\n Af Anna Eriksen Fenger, 10. april, 2013, Mandag Morgen<\/p>\n Executive summary<\/strong> Artikel:\u00a0Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst<\/a><\/p>\n Erhvervsfondsudvalgets bet\u00e6nkning – hvilke initiativer kr\u00e6ves der<\/span><\/p>\n Af professor, dr. jur. Erik Werlauff, March 18, 2013, Aalborg Universitet<\/p>\n Artikel:\u00a0Erhvervsfondsudvalgets bet\u00e6nkning – hvilke initiativer kr\u00e6ves der<\/a><\/p>\n Af professor Steen Thomsen, February 19, 2013, Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School.<\/p>\n Abstract<\/strong><\/p>\n Industrial Foundations (foundations that own business companies) are found around the world e.g in Northern Europe, Germany, the US and India, but nowhere do they appear to be as economically important as in Denmark. In this paper we review their share of the Danish economy. We find that foundation-owned companies account for 5-10% of the Danish economy depending on measurement. However, they constitute the bulk of Danish stock market capitalization and R&D expenditure, and they also contribute disproportionally to international business activity. Finally the industrial foundations make charitable donations of approximately 0.5% of Danish GDP, primarily to research.<\/p>\n Artikel:\u00a0Industrial Foundations in the Danish Economy<\/a><\/p>\n Af professor Steen Thomsen, August 8, 2012, Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School.<\/p>\n Abstract<\/strong><\/p>\n Industrial Foundations are foundations which own business companies. They are quite common in Northern Europe, but also occasionally found in other parts of the world. Several well-known companies like the Tata Group, Robert Bosch, Hershey, the Guardian, Aldi or Maersk are owned in this way. Because of their combination of non- profit and for-profit characteristics foundation-owned companies pose interesting questions to current theories of the firm. Can non-profit ownership be economically efficient? Can they derive competitive advantages from their ownership structure? How are foundation-owned companies governed? Such questions are interesting given the economic importance in Northern Europe, but they may also carry more general lessons for corporate governance. This paper surveys the sparse literature and poses questions for future research.<\/p>\n Artikel:\u00a0What Do We Know about Industrial Foundations?<\/a><\/em><\/p>\n Centrale fondsretlige problemstillinger<\/span><\/p>\n Erhvervsjuridisk tiddsskrift 2012.221, Af professor dr. jur. Erik Werlauff, Aalborg Universitet<\/p>\n Artiklen analyserer nogle centrale fondsretlige problemstillinger under inddragelse af nu n\u00e6sten 30 \u00e5rs erfaringer med fondslovene. Artiklen er i s\u00e6rlig grad koncentreret om de erhversdrivende fonde, men ogs\u00e5 med en del bem\u00e6rkninger om de ikke-erhvervsdrivende. Artiklen rummer en r\u00e6kke betragtninger de lege ferenda.<\/p>\n Artikel: Centrale fondsretlige proble<\/a><\/em>mstillinger<\/a><\/p>\n Rektor ikke enig i medie-kritik af CBS-professor<\/span><\/p>\n CBS Observer, 4. juni 2012, skrevet af Bj\u00f8rn Hyldkrog.<\/p>\n Berlingskes kritik af professor Steen Thomsens ageren i forhold til sit store forskningsprojekt i erhvervsdrivende fonde, finansieret af ni store, danske erhvervsdrivende fonde, er ikke retvisende, siger CBS-rektor Per Holten-Andersen.<\/p>\n Artikel: Rektor ikke enig i medie-kritik af CBS-professor<\/a><\/em><\/p>\n Torsdag den 24. maj 2012.<\/p>\n Steen Thomsen:\u00a0<\/strong>Berlingske bringer i dag nogle tendenti\u00f8se og fejlbeh\u00e6ftede artikler om forskningsprojektet\u00a0 \u201dDe Danske Erhvervsdrivende Fonde\u201d. Hvis, der er nogen af jer, der har sv\u00e6rt ved at finde hoved eller hale p\u00e5 historien, kan jeg forklare f\u00f8lgende:<\/p>\n Jeg st\u00e5r naturligvis gerne til r\u00e5dighed med yderligere uddybing (st.int@cbs.dk).<\/p>\n Berlingske Tidende bringer i dag en r\u00e6kke artikler om professor Steen Thomsen og forskningsprojektet \u201dDe Danske Erhvervsdrivende Fonde\u201d. Overskrifterne: \u201dFondsekspert i klemme\u201d og \u201dFri forskning p\u00e5 bestilling\u201d \u00a0antyder, at der er tale om bestillingsarbejde og ikke fri forskning. Men som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af artiklerne, er der sikret fuld forskningsfrihed, ingen bindinger p\u00e5 metodevalg og forskerne har alle rettigheder til at offentligg\u00f8re forskningsresultaterne. Steen Thomsen udf\u00f8rer h\u00f8jt kvalificeret, uafh\u00e6ngig forskning. Forskningsresultaterne vil v\u00e6re tilg\u00e6ngelige for alle og til \u00e5ben for diskussion blandt s\u00e5vel fagf\u00e6ller som andre interesserede.<\/p>\n Der er tale om fri anvendelsesorienteret forskning, og det er positivt, at private fonde og virksomheder st\u00f8tter vores forskning. De vil oftest yde penge til forskning, som kan give \u00f8get viden om forhold, der er relevante for deres egen virksomhed. Samtidig er det i samfundets interesse, at vi for\u00f8ger vores viden som her om erhvervsdrivende fonde.<\/p>\n Vi har betinget os, at det st\u00f8ttede forskningsprojekt har fuld forskningsfrihed, og vi s\u00f8rger for at resultaterne bliver tjekket gennem publicering i akademiske fagtidsskrifter med forudg\u00e5ende grundig vurdering af anonyme fagf\u00e6ller. Steen Thomsen er en af de f\u00f8rende internationalt anerkendte forskere p\u00e5 omr\u00e5det. Han har en lang r\u00e6kke publikationer i h\u00f8jt rangerede tidsskrifter med en h\u00f8j standard for resultaternes holdbarhed.<\/p>\n Jeg har fuld tillid til, at Steen Thomsen ogs\u00e5 med denne st\u00f8tte fortsat vil udf\u00f8re h\u00f8jt kvalificeret og uafh\u00e6ngig forskning.<\/p>\n Eventuelle uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l kan rettes til Steen Thomsen p\u00e5\u00a0st.int@cbs.dk<\/a>.<\/p>\n Institutleder<\/p>\n Niels Mygind<\/p>\n Institut for International \u00d8konomi og Virksomhedsledelse<\/p>\n Copenhagen Business School<\/p>\n Fondseje baner vejen for flagskibe<\/span><\/p>\n Morgenavisen Jyllands-Posten, Fredag den 23. marts 2012.<\/p>\n S\u00f8ren Kragballe & Lone Andersen: <\/strong>Ejerskab: Det ville have kostet danske milliardkoncerner dyrt, hvis ikke de havde haft roen til at tage langsigtede investeringer, siger bl.a. Novo Nordisk, Velux og A. P. M\u00f8ller-M\u00e6rsk. Ikke mindst geografiske satsninger i Kina og USA havde v\u00e6ret helt anerledes nedtonede.<\/p>\nArtikel:\u00a0Fondseje baner vejen for flagskibe<\/a><\/address>\n\u00a0<\/address>\n Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School, 14. marts 2012.<\/p>\n Clara Rao & Steen Thomsen:\u00a0<\/strong>Vi redeg\u00f8r for en unders\u00f8gelse af uddelinger og omkostninger i danske fonde fra 2006-2010 og en sp\u00f8rgeskemavurdering af uddelingerne frem til 2012. Der er sket en markant for\u00f8gelse af fondenes uddelinger siden 2009, og de erhvervsdrivende fonde deler nu omkring 6 mia. kr. ud \u00e5rligt. Halvdelen af donationerne g\u00e5r til forskning og tegner sig for 5% af den samlede danske forskningsindsats. Omkostningerne er ogs\u00e5 steget, men omkostningerne per uddelt krone er faldet. S\u00e6rligt filantropiske fonde4 har nogle udfordringer med hensyn til \u00e5benhed.<\/p>\nArtikel: Uddelinger og omkostninger i danske fonde<\/a><\/address>\n\u00a0<\/address>\n\u00a0<\/address>\nNy viden om erhvervsdrivende fonde<\/span><\/address>\n Berlingske, 12. Februar 2012, 22:30<\/p>\n Steen Thomsen:\u00a0<\/strong>Udbredt fondsejerskab er noget unikt for Danmark, men byder i disse tider p\u00e5 sp\u00e6ndende perspektiver,der r\u00e6kker ud over gr\u00e6nserne. Det er dog centralt, at den t\u00f8rre jura kombineres med \u00f8konomiske unders\u00f8gelser, hvis aktuelle overvejelser om lovgivning p\u00e5 omr\u00e5det skal f\u00f8res ud i erhvervslivet.<\/p>\nArtikel:\u00a0Ny viden om erhvervsdrivende fonde<\/a><\/address>\n\u00a0<\/address>\nGovernance of Industrial Foundations<\/span><\/address>\n Professor Hansmann and Professor\u00a0Thomsen presented a paper on foundation governance at the conference\u00a0on corporate governance after the financial crisis at the University of Oxford\u00a0(co-arranged with the University of Columbia), January 13-14, 2012.<\/p>\n Abstract<\/strong><\/p>\n Industrial foundations are nonprofit foundations that own business companies. These entities are not uncommon in Northern Europe and many successful international companies are owned in thus way. Because of their good performance and unusual combination of nonprofit and for-profit entities, they present interesting challenges to theories of the firm. In this paper, we present the first study of the manner in which the foundations govern the companies that they own. We work with a rich data set comprising 121 foundation-owned Danish companies over the period 2003-2008,<\/p>\n We focus in particular on a composite structural factor that we term “managerial distance.” We interpret this as a measure of the clarity and objectivity with which a foundation-owned company\u2019s top managers are induced to focus on the company\u2019s profitability. More particularly, managerial distance seems best interpreted as a factor, or aggregate of component factors, that put the foundation board in the position of “virtual owners,” in the sense that the information and decisions facing the managers are framed for them in roughly the way they would be framed for profit-seeking outside owners of the company. Our empirical analysis shows a positive, significant, and robust association between managerial distance and company economic performance. The findings appear to illuminate not just foundation governance, but corporate governance more generally.<\/p>\n<\/div>\n Paper:\u00a0Virtual Ownership and Managerial Distance: The Governance of Industrial Foundations\u00a0<\/a><\/p>\n\u00a0Trust Ownership of the Tata Group<\/span><\/address>\n Copenhagen Business School, 22 December, 2011.<\/p>\n Abstract<\/strong><\/p>\n The Indian Tata Group is one of the largest and most admired business groups in the world. It has 28 listed subsidiaries and more than 80 operating businesses. It has shown strong financial performance and social responsibility for decades. Interestingly, it has a unique ownership structure: the main holding company Tata Sons Limited is majority-owned by charitable trusts. We examine the governance of this remarkable entity. The Trusts own 66% of Tata Sons, the main holding company of the Group, while members of the founding Tata family are very small minority shareholders. The governance structure is characterized by managerial distance between trusts and Group companies. The Trusts are almost exclusively concerned with philanthropy, and according to the Articles of Association of Tata Sons Limited, their governance role is limited to nominating two members to the Selection Committee which recommends the Chairman of the company\u2019s Board of Directors. Group companies are independently managed, but there are significant cross shareholdings and a member of the founding family, Mr Ratan Tata, chairs the Trusts, holding companies and major subsidiaries. Mr. Cyrus P Mistry, Managing Director of the Shapoorji Pallonji Group, a minority shareholder in Tata Sons, is to succeed Mr. Ratan Tata as chairman of Tata Sons in 2012. Trustees in the major Trusts are paid nominal fees of as little as $10 and $20 a year.<\/p>\n Financial Times, 5 December, 2011\u00a010:56 pm<\/p>\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" The Wallenbergs: Where Money Meets Swedish Science. Arikel af Richard Milne. The Wallenbergs where money meets Swedish science Ny fondsmodel er en fuser Af\u00a0Susanne N\u00f8rgaard http:\/\/www.tifp.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/susannes-artikel.pdf Stiftelser som foretasagare – vad sager forskningen SNS info – 20.Januar 2015 Professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School, har bes\u00f8gt\u00a0 SNS for at fort\u00e6lle om resultaterne fra forskningsprojektet…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/530"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=530"}],"version-history":[{"count":97,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/530\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1575,"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/530\/revisions\/1575"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.tifp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=530"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Ny fondsmodel er en fuser<\/h1>\n
Stiftelser som foretasagare – vad sager forskningen<\/h1>\n
Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad<\/h1>\n
Bryggeren og Co. er erhvervslivets rygrad<\/h1>\n
Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde<\/h1>\n
Ny lov om erhvervsdrivende fonde- hvad kr\u00e6ves der af den enkelte fond?<\/h1>\n
Baggrunden for fondsbeskatningen<\/h1>\n
Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde<\/h1>\n
Erhvervsdrivende fonde i skattesystemet<\/h1>\n
Fondsbeskatning: Hvordan er reglerne i dag?<\/h1>\n
\nDe erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem krise\u00e5rene end ikke-fondsejede
\nvirksomheder. Det viser en ny unders\u00f8gelse fra CBS. Unders\u00f8gelsen bekr\u00e6fter de muligheder og
\nstyrker, som ligger i den danske fondsmodel. P\u00e5 grund af en r\u00e6kke skattem\u00e6ssige barrierer har der i
\nde seneste mange \u00e5r ikke v\u00e6ret oprettet nye st\u00f8rre fonde. Det fors\u00f8ger regeringen nu at modvirke
\nved som del af sin v\u00e6kstplan at foresl\u00e5 en lempelse af skattereglerne, s\u00e5 fondsejerskab igen kan blive
\nen attraktiv model for f\u00f8rende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig v\u00e6rdifuldt
\nfor en r\u00e6kke store danske virksomheder \u2013 og dermed ogs\u00e5 for dansk \u00f8konomi.<\/p>\nIndustrial Foundations in the Danish Economy<\/h1>\n
What Do We Know (and Not Know) about Industrial Foundations?<\/span><\/h1>\n
Kommentar til kritiske artikler i Berlingske tidende 24. maj v. projektleder Professor Steen Thomsen, CBS.<\/span><\/h1>\n
\n
Kritik i Berlingske Tidende 24. Maj 2012<\/span><\/h1>\n
Svar fra institutleder, professor Niels Mygind<\/h1>\n
Uddelinger og omkostninger i danske fonde<\/h1>\n
A model for healthier profits<\/h1>\n